Opera på en ny måde
Vi, Bettina Hellemann Munch, sopran og Michi Komoto, pianist, går ind for opera på en ny måde. Vore koncerter afholdes i en folkelig tone, hvor vi fortæller om de enkelte sange og musikstykker samt deres historie, på en måde så alle kan være med.
Programmet er bredt sammensat, men kan ændres alt efter, hvilket ønske man har. Vi er et efterspurgt team, og har de seneste år givet et utal af opera-/kirkekoncerter landet over.
Udover at optræde sammen med Michi, synger jeg a´cappella solo´s i forbindelse med bryllupper, begravelser, fødselsdage og jubilæer.